Afholdte events


OrkesterMesterFest

Juni 2019


550 børn holdt fest med DR Symfoniorkestret

Kl. 12 torsdag d. 13. juni 2019 mødte 550 børn ind i DR Koncerthuset. Først var der gruppeprøver i husets studier. Her mødte børnene dirigent, musikere og instruktører fra DR Symfoniorkestret, samt til dagen hyret instruktører. Der skulle bl.a. læres at bruge sin egen krop som perkussion instrument, samt at finpudse stemmerne sammen med instrument-vennerne fra de andre skoler.

Efter en kort pause samledes alle børn i Koncertsalen for at spille med hele symfoniorkestret. Koncerten blev dirigeret af Henrik Vagn Christensen og konferencier var Jannik Schow. 

Efter koncerten var der saft og kage inden at busserne kørte hjem til de ni OrkesterMester-skoler.