Telefon: 60 92 95 99
khoe@skivekommune.dk
Skivehus skole ligger i smukke omgivelser nær skov og strand, og er med sine knap 500 elever en mellemstor skole med elever fra 0. til 9. klasse.
Skolens to 2. klasser, med 42 elever, er i år startet op med OrkesterMester sammen med Skive Musikskole, og både elever og lærere glæder sig til at være med i projektet.
Målet er på sigt at etablere et Fanfareorkester på skolen, og skolens 2. klasser bliver i år undervist i saxofon, trækbasuner og kornetter. Undervisningen finder sted hver mandag i mindre instrumentalhold nede på Skive Musikskole. Derudover vil der også blive undervist i almen musikundervisning på større hold.
Eleverne glæder sig til at lære at spille på et blæseinstrument, at få instrumentet med hjem og øve, så de bliver klar til at spille koncerter i de mange sammenhænge, de bliver en del af.
Undervisningen starter nede på Skive Musikskole mandag d. 14. september, men på skolen er den indledende undervisning allerede i fuld gang.