OrkesterMester-netværksmøde: Sammen skaber vi fremtidens musikkultur

Denne begivenhed har fundet sted.

OrkesterMester-netværksmøde: Sammen skaber vi fremtidens musikkultur

Det er atter tid til at samles og dele viden og erfaringer fra arbejdet med OrkesterMester. Til netværksmødet vil fokus være på, hvordan vi skaber de bedste rammer om orkestrenes fremtidige arbejde.

Som skoleledere, lærere og projektledere har vi gjort os erfaringer. Dem skal vi bruge til at understøtte projektet i den kommende projektperiode, hvor skoleorkestrene skal kunne stå på egne ben og være med til at skabe en musikkultur lokalt.

På netværksmødet tager vi afsæt i målgruppen, vi arbejder med i OrkesterMester. Hvordan skaber vi de bedst mulige rammer for børnene og de unge, så skoleorkestrene kan blive en succes lokalt? Hvilke strukturer og relationer skal der til, og hvordan er vi med til at skabe robuste relationer og samarbejder med alle de centrale parter, der er en del af denne indsats?

Undervejs er der god mad, kaffe og kage – og jeg glæder mig til en dag i jeres gode selskab.

 

PROGRAM:

Kl. 11:00:

Ankomst & Kaffe

OrkesterMester – Udfordringer, Styrker og Musikalske Eventyr
Projektleder Maja Joss Børch indleder med en overordnet erfaringsopsamling og peger på styrker, udfordringer, muligheder og opmærksomhedspunkter.

Klar til ungdomsrejsen – Inklusion og Design for Børn og Unge
Rikke Flodin. Antropolog og partner ved Will & Agency

Rikke Flodin tager afsæt i sit omfattende arbejde med danske børn og unges medie- og underholdningsvaner, og i hvordan der kan skabes relevant, nærværende indhold sammen med unge. Til oplægget vil Rikke præsentere de livsverdner, børn og unge selv oplever, og de valg og fravalg, børnene tager i deres hverdag. Desuden vil hun tale om, hvad der skaber appel, relevans og aktualitet for børn og unge i dag.
Rikke vil derudover præsentere resultater fra DMKs undersøgelse af børn og unges fritidsliv med musik.

Forældre – sammenspil
Knud Ryom, PhD, adjunkt ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet,

Med udgangspunkt i viden fra samarbejde med idrætsforeninger, fortæller Knud Ryom om hvordan samarbejdet med forældre understøtter børnenes deltagelsesmuligheder.

Frokost

Magi i Haven
Klaus Tönshoff, klarinettist i DR SymfoniOrkesteret og dirigent i Rødovre ConcertBand

Klaus Tönshoff udfolder, hvordan han igennem sine 10 år som musikalsk leder af Tivoli Garden har formået at etablere et motiverende og attraktivt musikmiljø for børn og unge.

Sammen om Unge Universer
Søren Friis Møller, Ph.D., Cultural Democracy

Søren Friis rammesætter musik- og kulturskoler i forhold til de unges univers, og introducerer arbejdet i grupper.

Kl. 16:00:

Kaffe – kage og netværk / Tak for i dag

8. februar 2024 DR Koncerthuset Ørestads Boulevard 13 København S, 2300 + Google Maps

Føj til kalender

KOMMENDE ARRANGEMENTER